https://loevdalen.grh.dk/wp-content/uploads/sites/8/2025/09/Lasse.jpeg
1080
1920
juliepetersen
https://loevdalen.grh.dk/wp-content/uploads/sites/8/2023/02/LD_logo.png
juliepetersen2025-09-11 13:37:422025-09-11 13:40:22Granhøjen er mulighedernes landKreative værksteder
Prøv kræfter med alt fra musik til journalistik og fotografi eller f.eks. strikke, male eller sy. Det er kun kreativiteten, der sætter grænser.
Håndværk
Du kan vælge mellem en række håndværksopgaver bl.a. arbejde med tømrer-, murer-, maler- og VVS-opgaver samt renovering og kreative projekter.
Café og køkken
Kast dig ud i små og store madlavningsopgaver. Det kan være servering, klargøring af råvarer, rengøring og alt derimellem.
Butik
Her er der rig mulighed for at arbejde med alt fra kundekontakt og kassearbejde til vareopsætning og produktion.
Landbrug
Vi har mange opgaver indenfor landbrug. Du kan beskæftige dig med f.eks. dyrepasning, markarbejde eller vedligehold af udendørsarealer.
Her er det dig, som borger, der er i fokus. Vi tager udgangspunkt i det, du kan, og det, du drømmer om og har lyst til at lave. Derfor kan du hos os vælge mellem mange forskellige muligheder jf. SEL §§ 103 og 104, og vi kan hurtigt tilpasse beskæftigelsen, hvis dine behov ændrer sig undervejs. Hvis du synes flere af vores beskæftigelsestilbud ser spændende ud, kan du være forskellige steder i løbet af en uge. Og hvis du har lyst til noget helt andet, end det du kan læse om her på siden, så finder vi også en løsning på det.

FREMHÆVET INDSATS
Idéfabrikken
Det ligger næsten i navnet: I vores kreative værksted, Idéfabrikken, bliver idéerne ført ud i livet. Det er stedet for alle kreative sjæle, og hvis du er i beskæftigelse her, kan du selv være med til at forme dagligdagen. Du kan være med til at synge, spille musik, danse, tegne og male, skrive, producere billeder og video og meget mere. Her er der mulighed for at indgå i et kreativt fællesskab, men der er også plads til, at trække sig, hvis man har brug for at fordybe sig i noget.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os og hør mere.
Hvem kan komme i beskæftigelse?
Vi tilbyder beskæftigelse inden for SEL §§ 103 og 104, som er til dig, der er 18 år eller derover, og som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis du er i tvivl, om du er i målgruppen til at komme i beskæftigelse hos os, skal du kontakte din kommune, som kan hjælpe dig videre.
Læs mere om vores målgrupper, og hvordan en §§ 103 og 104 ser ud hos Løvdalen.