Idefabrikken
I Idefabrikken kan du arbejde med kunst, medier, design, musik, sceneteknik og meget mere. Her er der ikke én måde at arbejde på, du finder den rolle, der passer til dig.
Idefabrikken udgiver blandt andet den digitale blog Koglen, laver musikvideoer og producerer grafisk indhold, skilte og dekorationer til koncernen.
Du kan blandt andet arbejde som:
Grafisk designer
Lav grafisk indhold, plakater og klistermærker til Koglen og andre formål.
Tegner
Lav tegninger til Koglen og indhold til grafisk tryk.
Kunstmaler
Lav malerier og vægdekorationer.
Journalist
Skriv artikler og interviews, og opsøg nyheder til Koglen, som er en digital blog med nyheder og historier fra hverdagen. Det er planen, at Koglen også udkommer som trykt magasin 4 gange om året. Læs Koglen her.
Artist/skuespiller
Udfold dig inden for dans, bevægelse og skuespil.
Skulptør
Lav kunst i forskellige materialer til pynt og udstilling.
Roadie (teknisk sceneopsætter)
Byg scener op og hjælp med lyd og lys.
Fotograf
Tag billeder til Koglen og udstillinger.
Animator
Lav små animationsfilm med stop-motion.
Content creator
Lav indhold til blog, hjemmesider og YouTube.
Skiltemaler
Design og opsæt skilte.
Designer
Design produkter fx genbrugstøj eller ombyggede genstande.
Havemand
Sørg for vedligehold af udearealerne og drivhuset.
Pedel
Hold styr på at lokalerne er pæne indvendigt og udvendigt.
Musikfabrikken
I Musikfabrikken kan du få individuel undervisning i instrument, sang, rap og korsang. Musikken indspilles i eget studie og til udvalgte højtider og mærkedage producerer vi musikvideoer. Se musikvideoerne her.
Du kan blandt andet arbejde med:
Musikundervisning
Få undervisning i musik og lær at spille på forskellige instrumenter.
Sang
Du kan få sangundervisning, lære at skrive sange eller synge i et band.
Musikvideoer
Udover at lære at spille musik og synge, kan du også lære at lave musikvideoer.
Koncerter
I løbet af året har du mulighed for at synge foran publikum enten på beskæftigelsesstedet eller til arrangementer i koncernen.
Genbrugscentralen
I genbrugscentralen kommer overskydende ting ind og finder vej til steder, hvor de kan bruges igen. Det kan være alt fra overskudsmøbler fra koncernen til udgående varer fra Nygårdens gårdbutik eller andre ting, der ikke længere er brug for.
I vores kreative værksted arbejder du med at sortere, kreere og skabe. Du syr, laver plakater, renoverer og maler møbler om, så de får nyt liv og passer til nye omgivelser. Du kan også komme til at løse rengøringsopgaver.
Du kan blandt andet arbejde med:
Upcycling
Du kan være med til at upcycle møbler eller andre ting, så de bliver klar til at blive solgt i Genbrugscentralen.
Borgergade
I Borgergade er der altid projekter i gang. Her arbejder du med at give gamle ting nyt liv, og du bliver en del af et vigtigt fællesskab, hvor vi inspirerer hinanden og deler vores kreative ideer.
Du kan blandt andet arbejde med gamle døre, vinduer og brædder. Der er altid materialer klar til nye idéer, så du kan bare gå i gang med at udvikle nye unikke ting. Mange af de ting, der laves her, ender med at få plads på andre tilbud i koncernen.
Du kan blandt andet arbejde med:
Upcycling
Du kan være med til at upcycle møbler eller andre ting, så de kan få nyt liv et andet sted i koncernen.
Kreative byggeprojekter
Vi arbejder med aflagte byggematerialer som brædder, vinduer og døre, som bliver til nye unikke ting.
