Nygårdens Gårdbutik
Gårdbutikken ligger lige uden for Nykøbing Sjælland og sælger fødevarer, brugskunst, blomster og tekstiler. Vi har også varer, der er produceret af borgere i andre af Løvdalens beskæftigelsestilbud.
Her er du en del af en rigtig butik, og hverdagen minder om en hvilken som helst anden arbejdsplads i Danmark.
Du kan blandt andet arbejde med:
Kundekontakt
Både ved kassen og i Gårdbutikkens café kan du hjælpe med at ekspedere kunder. Det er en god måde at øve kommunikation og kundeservice.
Prismærkning og opsætning af varer
Du er medansvarlig for, at der altid er fyldt godt op, og at varerne står til den rette pris. Det kræver overblik, grundighed og tålmodighed.
Rengøring og vedligehold
Du er med til at holde butikken ren og indbydende, så både kunder og kolleger får en god oplevelse.
Produktion og salg af varer
Du kan også hjælpe med at lave dekorationer og producere pyntegran, som vi bl.a. sælger til jul.
Genbrugscentralen
Du kan også ekspedere kunder i genbrugscentralen, der ligger lige ved siden af Nygården.
I genbrugscentralen kommer overskydende ting ind og finder vej til steder, hvor de kan bruges igen. Det kan være alt fra overskudsmøbler fra koncernen til udgående varer fra Gårdbutikken eller andre ting, der ikke længere er brug for.
