Hotel du Vest
Hotel du Vest er et hotel og en café midt i Nykøbing Sjælland by. Når du arbejder her, får du mulighed for at udvikle en række færdigheder og erfaringer inden for hotel- og restaurationsbranchen. Og så er du en del af en rigtig arbejdsplads, der fungerer på markedsvilkår.
Du kan blandt andet arbejde med:
Vareindkøb og lagerstyring
Du lærer at håndtere varebeholdning og planlægge indkøb, en af de vigtigste opgaver for et hotel og en café. Det er en opgave, der kræver overblik, grundighed og tålmodighed.
Kundekontakt
Både i cafeen og ved receptionen kan du hjælpe med at betjene gæster og øve kommunikation og kundeservice.
Køkkenarbejde
Du kan lære at lave mad og tilberede enkle retter og måltider. Du hjælper også med opvask og afrydning, så køkkenet og hotellet holder sig rent og pænt.
Tjørneparkens Produktionskøkken
Tjørneparken er en travl arbejdsplads, hvor du er med til at sørge for, at køkkenet kører og leverer velsmagende og næringsrig mad til borgere på Tjørneparken og til andre tilbud i Gran Recovery and Health.
Du kan blandt andet arbejde med:
Vareindkøb og lagerstyring
Med hjælp fra fastansatte kolleger holder du styr på lagerbeholdningen og sikrer, at der altid er friske råvarer klar til madlavningen. Det kræver overblik, grundighed og tålmodighed.
Kundeservice
Du tager imod ordrer i kantinen og serverer maden for de borgere, der spiser her.
Vedligeholdelse og rengøring
Du er med til at holde køkkenet rent og hygiejnisk, og det er en afgørende del af et velfungerende produktionskøkken.
Madlavning
Du tilbereder forskellige retter hver dag, og bruger både kreativitet og kokkefærdigheder til at lave mad, der smager godt og er sund.
