Anita udgiver sin første cd

Skrevet af Anita

Grafik: Anita og Musikfabrikken

Jeg blev spurgt for 2 år siden, hvad jeg drømte om med musikken og på det tidspunkt var drømmen helt sikkert, at lave en cd, men derfra anede jeg ikke, hvilket arbejde det gav.

I januar 2024 gik vi i gang med at indspille de første sange, og hold nu op det tager tid, nogle dage må man synge om flere gange, og synge flere stemmer oven i hinanden, så det lyder som et kor. Sidste år i August skulle vi finde ud af hvordan cover og cd skulle se ud. Vi fandt en kæmpe solsikkemark, som vi kørte ud til, og så gik vi langt ind på marken og fik taget en masse billeder. Hjemme skulle vi så finde ud af hvilke der skulle bruges og derefter hvilken tekst der skulle stå på coveret. Jeg syntes hele processen har været virkelig spændene og lærerig, både i vokalboksen, men også bag mixerpulten og med alt det grafiske arbejde. Jeg har selv været med i alle de beslutninger der er taget undervejs. Det har været en effektiv trekløver der har samarbejdet omkring projektet.

Den 26. november 2024 blev der afholdt releaseparty i Det Gule Hus/musikfabrikken, jeg havde inviteret familie, venner, og medarbejdere det var en hyggelig eftermiddag med taler og officiel udgivelse. Jeg er taknemmelig for alt den hjælp og støtte jeg har fået alle steder fra i denne proces. Det er virkelig en drøm der blev til virkelighed

Min cd hedder Fra drøm til virkelighed.

Du kan høre sangen “Der er stjerner” fra Anitas CD lige her.