HGP (Handicap melodigranprix) i Skanderborg

Skrevet af Anita

Foto: Anita

Fredag d.6/9 var vi en flok beboere og medarbejdere fra Tjørneparken, der tog turen til Jylland. Vi havde lejet 2 sommerhuse i Hou, det er virkeligt et smukt sted og rigtig dejlige huse. Fredag aften, gik vi ned til havnen og spiste aftensmad, og derefter gik vi retur til husene.

Lørdag skulle vi så være publikum til Handicap Melodigranprix. Da, vi ankom fik vi armbånd og nøglesnore i flotte farver. Bagefter blev vi vist frem til den røde løber, og så ind i en kæmpe sal der var pyntet op med lys, glimmer og duge på bordene. Ved de borde som kunstnerne skulle sidde ved, var der Guldduge på det var så flot og masser af plads. Tror, at der var 200-300 mennesker, helt klart et gennemført arrangement og en dejlig oplevelse

Der var 10 grupper/bands fra hele Danmark. Først hørte vi alle optræde med deres egne numre. Et kriterie som er ved HGP er, at man selv skal have lavet sang og musik. Det var megamange flotte indslag og de var virkelig musikalske, og det var tydeligt, at de havde øvet sig meget. Da de alle havde sunget, skulle publikum og de 4 dommere stemme. Vi skulle sætte 2 krydser på stemmesedlen, og det var så de 3 grupper der fik flest, stemmer der gik videre til finalen. De 3 skulle synge deres sange engang til, og derefter var det kun dommernes stemmer der gjaldt. Det var en gruppe fra Odense der vandt, de kaldte sig ” Sækken med Hiphoppere” og deres sang hed ”Vi holder fest”.

De optrædende kom fra bosteder, aktivitetscentre, værksteder og udviklingscentre. Efter showet var der aftensmad til dem der havde tilmeldt sig det. Det var en super hyggelig dag, og vi hyggede os og næste år afholdes HGP i Odense, da det er  vindernes  hjemby der værter for næste års HGP.

Anita