Kolding, SFO og minderne

Hejsa derude mennesker, den her gang vil jeg fortælle jer, om dengang jeg boede i 6000 Kolding. Kolding er ikke den største by, men den er Danmarks 8 største by og det er godt nok til mig. Jeg boede i Kolding til jeg var 15 år for der, flyttede mig og min mor til Skibby på Sjælland. Så ja, jeg er sjællænder men jeg vil gerne flytte tilbage til Sydjylland til Kolding, hvor jeg hører til. Lige nu bor jeg i Nykøbing Sjælland og det er også godt, men ikke nær så godt som at bo I Kolding.

Jeg gik i en speciel skole. Jeg gik sammen med Mads og Rasmus, to gode og loyale venner, som jeg kendte i 7-8 år indtil jeg flyttede skole.

”Gamle” velkendte ansigter fra dengang jeg var venner med dem, det var en god tid, men jeg tror ikke, at jeg kan genkende deres ansigter mere, men måske kan jeg kende deres stemmer. Jeg vil gerne møde Mads, Rasmus, Jonas, Sune, Kenni og Nikolaj igen og blive deres venner igen, hvis det var/er en mulighed.

Om SFO, da jeg gik i SFO under skolen havde jeg venner, som jeg aldrig kan glemme, de var der altid for mig og jeg var også for dem, de hed Kenni, Nikolaj, Nikolaj og Tiggi. Jeg vil altid have minderne, ja minderne ja, vi legede sammen og tegnede sammen, Kenni tegnede dame læber med en lilla tusch og jeg blev mægtig glad for, den meget fine tegning og han smilede sammen med mig. Så var der Nikolaj med det krøllede hår, som altid stammede, var den sjoveste i SFOèn sammen med min ”før ven” Mads.

Kenni syntes dengang godt om Dragon Ball z og han’s yndling figur fra DBZ var Vegeta, Kenni kunne finde på at lyve og bilde andre løgne ind, men selvom han ikke var/er perfekt, så var han stadig klog og intelligent, han ville andre det godt. Mads var den sjove og gode fyr, han ville altid lave sjov med en, men nogle gange også af andre hvilket ikke var sødt men hysterisk morsom!

Mads var ordblind, men stadig god alligevel, han ville aldrig vende sig imod mig og Rasmus. Rasmus var en lidt høj fyr, men rar og venlig, Rasmus elskede at spille på sin blågrøn Game Boy efter timerne i skolen, han var meget meget dygtig til Matematik, mens jeg var meget dum til det, fordi det var for svært. Jeg har altid HADET Matematik, nok om mig, Rasmus var et godt menneske der kunne finde på at grine af mig og andre og pege på dem mens han gjorte det.

Tiggi var den flinke ven I SFO, han var altid med på en frisk og kunne lave de samme lyde og sige det samme som andre sagde, men det er okay for han gjorde det rigtig, ifølge mig selvfølgelig.

Der var også en Nikolaj, han gjorde grin af andre sammen med mig, men det var mest ham der gjorde det, her er et sjovt eksempel, Da mig og Nikolaj var i Cirkus råbte Nikolaj til cirkus manden om han ”skulle skide” og manden stoppede med hvad han havde gang i og jeg skreg af grin mens Nikolaj smilede. Lidt for fjollet drengestreger, synes jeg i dag.

Herunder er der et ældgammelt billede af Parkskolen, i min tid så den ikke sådan ud, men så ligesom alligevel som på billedet.

Løvdalens beskæftigelse har i mere end 30 år arbejdet for at skabe livsglæde og succesoplevelser gennem en hverdag med meningsfuld beskæftigelse for socialt og psykisk udsatte borgere.