Portræt af skuespillerinden Kirsten Rolffes

Kirsten Rolffes blev født i 1928 og døde i 2000. Hun var gift i 50 år med Carl Viggo Becker og de fik tre børn sammen  Elisebeth Becker, Henriette Becker, Jakob Becker.

Kirsten havde en drøm i sine unge dage, om at blive sygeplejerske, men hun valgte at gå skuespillervejen. Hun blev uddannet fra Frederiksberg Teaters Elevskole fra 1947 til 1948 og fortsatte efterfølgende på det kongelige teaters elevskole hvor hun dimitterede fra 1950.

Hendes første film var Mød mig på Cassiopeia fra 1951 og den sidste var Nonnebørn fra 1997.

Hun lagde stemme til flere Walt Disney film såsom: snehvide og de syv små dværge, Dumbo, Bambi og Den lille havfrue. I den lille havfrue var hun havheksen, og i Dumbo, var hun en af elefanterne.  I Bambi havde hun forskellige roller.

Hun modtog adskillige priser i sit liv, bl.a. ridder af 1. grad af Dannebrog i 1990 og i 1989 vandt hun en Bodilpris for sin birolle som Regitze’s snerpede mor, i filmen ”Dansen med Regitze”.

Hvorfor jeg godt kan lide Kirsten Rolffes: Jeg kan godt lide hende fordi, hun var en dygtig skuespillerinde.

Mine favoritfilm med hende er bl.a. Otto er et næsehorn fra 1983 og Dansen med Regitze fra 1989.

I ”Otto er et næsehorn” spiller hun en sød dame, der hedder fru flora og bor på 2. sal og drikker meget kaffe, og så er der hedder hr holm, som er vild med hende, han har bare svært ved at fortælle hende om sine følelser. Det ender dog lykkeligt med at de bliver kærester

I ”Dansen med Regitze” spiller hun Regitze’s snerpede mor, som blander sig i alt og vil bestemme. Hun vil bl.a. bestemme, at Regitze’s søn John skal døbes, også selvom Regitze ikke vil have det, men så går hun i sultestrejker, for at få sin vilje, og får det også til sidst.

Kirsten Rolffes boede fra 1998 i en beskyttet æresbolig på Nørrebro. Hun blev 71 år og blev begravet på Garnisons kirkegård.

Hvis man vil læse mere om hende, er der skrevet en biografi, som hedder ” Jeg vil da gerne, bare huskes”.