Sandskulpturer
Skrevet af Jan
Foto: Jan
Sandskulpturer bliver lavet af grusgravsand blandet med 10 procent ler som man gør lidt vådt for, at det binder sandet, så det bliver fast, men hvis man ikke har grusgrav sand kan man også bruge almindeligt sand, som man kan hælde lidt rystet cola over så det på den måde bliver fast, for det er sukkeret der binder.
For en uge siden var jeg på tur med Fyrrehus, til Hundested og se sandskulpturerne.
Årets tema er tro og overtro, og mennesket har alle dage haft tro og overtro som rettesnore i livet, og vi mennesker søger fællesskaber omkring værdier, som fx. tro og overtro, men nogen står desværre uden for fællesskabet, men det gjorde vi heldigvis ikke, for vi var mange sammen på turen. Det var en rigtig god tur, vi mødtes på Rørvig havn, hvor vi skulle med færgen over til Hundested, og sejlturen tog ca. 25 minutter. Da vi kom derover, gik vi rundt og så de forskellige skulpturer, og temaet i år var som sagt tro og overtro på forskellig vis og bl.a. var der flere tro og overtro fortællinger fra havet bl.a. med havfruer som Sømænd, der havde været måneder på havet, havde set og hørt, og havfruerne havde prøvet at lokket dem ned i dybet.
Der var også en skulptur, der viste drømme, de gode og de onde drømme, hvor en engel var de gode drømme, og fanden var de onde drømme. Dér var også tro og overtro fortællinger fra den nordiske mytologi, bl.a. med kvinden Europe, der skulle navngive et helt kontinent.
Blandt sømænd har der altid været overtro, som har været et ekstra kompas på rejsen over oceanerne, og der har altid været skæbnesvangre fortællinger om havfruer og kæmpe søuhyrer, der trak skibe i dybet.
Det var virkelig spændende at besøge, og meget smukke skulpturer, og godt håndværk.