Kunst og kultur
Skrevet af: Camilla
Foto: Hanlu Cao
Kunst
Vil gerne beskrive en tur til Louisiana som jeg havde en smuk forårsdag. Louisiana ligger meget naturskønt, og jeg havde en fin oplevelse. Man kan jo stille og roligt gå og se på kunst i sit eget tempo. Der er bestemt en oplevelse, der kan anbefales til mange. Det er så fint at opleve kunst og komme på cafe og få en snak om det man ser. Kunstmuseer er en af mine yndlingsbeskæftigelser.
Der er mange kunstmuseer rundt omkring i Europa, men det kan selvfølgelig godt være noget af en stressende oplevelse. Jeg har endnu ikke oplevet Nivågård, som også er et kunstmuseum, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at opleve deres kunstudstilling. Det ligger jo også meget naturskønt og jeg kunne utrolig godt tænke mig en tur dertil. Det står i hvert fald højt på min prioriteringsliste. Der er jo så mange muligheder, der venter på en.
Kultur
Det er også utrolig hyggeligt at komme i teatret ved juletid. Jeg har f.eks. været inde og se teaterstykket ”Nødebo Præstegård” ved juletid og det har altså været smadderhyggeligt. Det er jo bare superskønt at fornemme julestemningen, ose og hygge.
Forfatteren Tove Ditlevsen var jo ikke det store julemenneske, men hun efterlod sig jo nogle spor i den danske bevidsthed. Forleden var jeg inde og se filmen ”Toves værelse” som omhandler forfatterens giftige, ondskabsfulde ægteskab med Viktor Andreasen og hendes flirt med forfatteren Klaus Rifbjerg. Viktor Andreasen havde et kærlighedsforhold til datteren. Filmen var fin og Sonja Oppenhagen spillede en fremragende udgave af hendes husholderske. Filmen kan bestemt anbefales, så der er jo mange ting og kulturelle oplevelser man kan få.