Marco drømte, Marco vandt

Skrevet af: Mads og Christina

Foto: Løvdalens Redaktion

Alle har en drøm. I onsdags talte vi med Marco, som har opnået en af sine drømme, han har nemlig fået sit kørekort, men vejen dertil var ikke altid nem.

Marco fortæller; “I mit STU-forløb på Nygården, lavede jeg alt muligt, som at slå græs, hjælpe med dyrene, gør varer klar, men jeg gik efter min interesse, som var at køre med maskinerne fx med minilæsser og traktor. Det var via mit STU-forløb, at jeg startede med at tage kørekort igennem Løvdalens beskæftigelse, hvor vi ugentligt øvede teoriprøver, og efterfølgende tog en snak om de eventuelle fejl, der måtte være.

Med meget nervøsitet, lav selvtillid og ingen tro på mig selv og en stemme i mit hoved der sagde, at jeg ikke kunne opnå min drøm, gik et samarbejde imellem bostedet, beskæftigelsesmedarbejder Flemming som hjalp med støtte til teori og kørelæren i gang. Der blev lagt en strategi, hvor jeg f.eks. skulle placere mig i teorilokalet, i forhold til de andre kursister på holdet. Der var meget benarbejde for ”strategiholdet”, for at få det hele til at lykkedes.

Jeg dumpede til den først teoriprøve, fordi jeg havde øvet mig for meget aften før, da jeg ville være sikker på, at jeg var klar. Til den anden teoriprøve øvede jeg mig ikke aften før, så det betød at jeg ikke var træt og det var godt, for jeg bestod teoriprøven og derefter køreprøven. Jeg stod med kørekortet i hånden d.13. februar 2023, et år efter opstart.

Min stemme i hovedet sagde i begyndelsen ”Jeg får det aldrig”, så blev det til, ”hvis jeg får det”, og derefter ”når jeg får det”. Nu har jeg kørekortet og bruger kørekortet imod stemmen, når den siger noget negativt, så holder den mund og bliver rolig. Det skyldes at det var en succesoplevelse, som har givet mig selvtillid, og en tro på mig selv.

I dag arbejder jeg på Twillingegårdens Økologiske Landbrug under Løvdalen beskæftigelse, hvor jeg bruger min STU/kørekortet til at køre ladbil og traktor, og jeg har selv det fulde ansvar.

Jeg fået nye drømme for fremtiden. Jeg vil gerne tage et truckcertifikat, så jeg f.eks. kan arbejde på et lager, og så vil jeg gerne spare sammen til en lille bil, en GOLF 2.

Jeg er taknemmelig for den uundværlige støtte jeg fik fra Bostedet, beskæftigelsesmedarbejder Flemming og min kørelærer, som alle troede på mig og min drøm.”