Natur

Skrevet af: Rasmus

Foto: Rasmus

Fredag d. 15. september stod vi op derhjemme klokken 06, da min forlovede skulle på arbejde. Dagen startede med at vækkeuret, irriterende, som sådan et ur nu er, begyndte at buldre derudaf klokken 06. Vi kom op af sengen, vækkeuret skulle jo slukkes!  Så, vi kunne starte dagen, uden al den støj. Da jeg var stået op, skulle min blære og jeg lige samarbejde og besigtige toiletfaciliteterne.

Fra vores hoveddør, som sidder i en bolig i Lumsås (Odsherred) så jeg en af naturens glæder. Glæden ved lyset og farverne, som gjorde, at jeg næsten glemte alt om toilet besøg og vækkeuret, som på nuværende tidspunkt var røget i skammekrogen for, at være uartig klokken 06 om morgen. Havde vækkeuret været en hane, var den på, det tidspunkt blevet til tarteletfyld i mit sind.

Jeg fik taget et godt (synes jeg selv) billede af naturens morgen mirakler, som kan fjerne enhver søvn fra øjnene og sørge for, at starten på dagen bliver en rigtig god start. Det er jo det bedste, der findes ligestillet med at have en god afslutning på en dag. Billedet taler for sig selv, med en virkelig god stemning, der findes i farverne på himlen og som reflekterer i asfalten. Billedet blev taget klokken 06:36 fra huset i Lumsås i retning mod Nykøbing Sjælland.

Vi som bor i Odsherred, har virkelig alt at vinde med naturen omkring os. Vi kan ikke, få det bedre med den natur, som viser sin kærlighed til folket. Man kan fange mange billeder i Odsherreds skønne natur, en natur som vi selvfølgelig skal passe på alle sammen. Vi må i samlet flok, støtte op om naturen, så generationerne efter os kan få samme mulighed, som vi har, når vi bliver mødt af naturen, som bare ønsker en, en rigtig god morgen og sørger for, at starten på dagen bliver en ny god start, på resten af vores liv.